Du er her:
Tandimplantat behandling

Tandimplantat behandling


Operationsbeskrivelse

1. fase
Når patienten har fået forelagt et behandlingstilbud og har accepteret dette, kan første fase gå i gang. Den består i at det aftalte antal implantater opereres ind i kæben.

Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og er således normalt ikke ubehageligt. Princippet er, at der bores et hul i kæbebenet, hvor implantatet forsigtigt skrues ned i og der påsættes en lille dækskrue.


Helingsperiode

Efter anbringelse af implantaterne skal der en helingsperiode til mellem 3 og 6 måneder, hvor implantaterne ikke belastes.

Hvis det er af æstetisk betydning, kan der i helingstiden, til midlertidig erstatning af en enkelt tand, laves en aftagelig smileprotese eller en fastsiddende ætsbro, der limes fast på nabotænderne. Hvis man har protese, kan den anvendes i helingsperioden.


2. fase

Abutmentoperationen: Når helingsperioden er vel afsluttet og et røntgenbillede har vist, at implantaterne er fint helet ind og i forbindelse med knoglen, foretages abutmentoperationen.


Ovenpå implantatet sættes der et mellemstykke (hvis det ikke allerede sidder der i forvejen), som forbinder implantatet med mundhulen. På dette abutment sættes i første omgang en lille helingshætte, for at få tandkødet til at hele pænt omkring implantatet.


Aftryk til implantat-krone

Når tandkødet er helet efter to til fire uger, kan der tages aftryk til krone, bro eller protese. Aftrykket sendes til vores dental laboratorium, og når den færdige erstatning kommer retur, bliver den skruet fast og hullerne lukkes med plast. Mange helproteser sidder fast via en tryklåsfunktion på små kugler eller med clips ovenpå en stavforbindelse mellem implantaterne.


Vigtige kontroller skal sikre, at biddet passer: Efter aflevering følger nogle vigtige kontroller for at sikre, at biddet passer, at tandkødet opfører sig normalt, og ikke mindst, at hygiejnen er i orden. Der skal også tages røntgenbilleder en gang imellem for at observere knoglens reaktion. Det er uhyre vigtigt at overholde kontrolbesøgene, da det er nemmest at korrigere eventuelle problemer mens de endnu er små.


En typisk behandling fra den knoglebevarende operation til den færdige implantatkrone tager 6-12 måneder. 

Vores service – tillid og tryghed i hjertet af Ringsted

Ringsted tandklinik tilbyder alle former for almindelig tandbehandling. Vores vision er, at alle skal beholde deres egne tænder i munden hele livet. Vi går stærkt ind for forebyggelse frem for behandling.
ÅBNINGSTIDER / FERIE

Kristi Himmelfart
Lukket: 8. - 9. maj
Sommerferie 2024
Uger: 29 - 30 - 31

BESTIL TID

Du kan både ringe, sende SMS eller mail til os for at bestille tid.


Telefon- og åbningstider


Tlf. 5761 0127

SMS 9215 1927

Mandag 7.30-16.00

Tirsdag 7.30-16.00

Onsdag 7.30-16.00

Torsdag 7.30-16.00

Fredag 7.30-15.00


Send e-mail, klik her

Følg os på Facebook
Ny patient

Vi har plads til dig
Det er nemt at skifte
Læs mere her

Adgangsforhold

Handicapvenlig klinik med elevator
Læs mere her

Afbud og udeblivelser

Afbud senest 2 dage før aftalt tid
Læs mere her

© 2024 Ringsted tandklinik & ImplantatCenter | Sct. Knudsgade 1, 1. th 4100 Ringsted | 5761 0127 | E-mail

Gå til forsiden af ringsted-tandklinik.dk