Hvad er et tandimplantat?
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler
Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder der mangler.
Implantater har form som en skrue og er fremstillet af grundstoffet titanium. Titanium har den egenskab, at det er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med levende knoglevæv, således at det vokser sammen med knoglen og derved låses fast. Denne proces kaldes for osseointegration.
Forundersøgelse
Først skal der foretages en grundig forundersøgelse med røntgenbilleder. Her vurderer man, om der er knogle nok at sætte implantaterne i. Knoglen skal altid have en vis bredde og en vis højde for at kunne tage imod implantater.
Hvis der er for lidt knogle, kan den udbygges enten med patientens egen knogle (transplantation) eller kunstig knogle. Også såkaldte membranteknikker kan komme på tale, når knoglen skal genskabes.
En knogleopbygning betyder dog, at behandlingen forlænges tidsmæssigt, og at den bliver dyrere. (Se afsnit om knoglebevarende operation)
HAR DU MISTET EN TAND?
Har du mistet en tand, kan man i de fleste tilfælde erstatte med et tand-implantat.
Vil du høre mere om dine muligheder er du velkommen til at booke tid til forundersøgelse.
Kontakt os på tlf. Tlf: 5761 0127 - eller send e-mail til: kontor@ringsted-tandklinik.dk
Implantat systemer
Der findes mange forskellige implantat systemer på det danske marked
For at give vores patienter den bedst mulige garanti for høj kvalitet, anvender vi et af de bedste tandimplantater på verdensplan. Astra Tech Implant System er baseret på en solid forskningsmæssig baggrund, og har mere end 25 års dokumentation på produkterne.
Astra Implant System
Astra Tech implantat system har eksisteret i mere end 30 år i Danmark og er en af verdens største implantat-systemer
Astra implantat system er oprindelig 100% svensk produkt med både support og kundeservice i Danmark.
Systemet har et unikt design, som giver implantatet optimal styrke. Overfladen er behandlet, så det giver en tæt og stærk forbindelse mellem knogle og implantat. Det bevarer kæbeknoglen og støtter tandkødet. Disse faktorer nedsætter risikoen for komplikationer og forbedre funktion og udseende.
Hvad enten du har brug for en enkelttand på et enkelt implantat, en bro med flere implantater eller en protese der støttes af implantater giver Astra Tech Implant System fra DentsplySirona dig de bedste muligheder.
Læs om Astra Implant systemet her
Implantatoverlevelse
Faktorer, som kan forringe implantatoverlevelse
- Rygning
- Svag knogle
- Kraftig belastning på grund af hårdt bid
- Dårlig mundhygiejne
- Udskudte eller glemte kontrolbesøg.
Kontrolbesøg er vigtige, fordi mange problemer kan opdages i tide, mens de er små og kan korrigeres, før de bliver store.
▼ Hvad er et tandimplantat?
Et tandimplantat er en kunstig tandrod, typisk fremstillet af titanium, som indsættes i kæbeknoglen for at erstatte en manglende tand. Implantatet fungerer som et stabilt fundament for en ny krone og giver et naturligt udseende og en funktion, der minder om en almindelig tand.
▼ Hvornår er et tandimplantat den rette løsning?
Et tandimplantat er en velegnet løsning, hvis du mangler én eller flere tænder og ønsker en fast, holdbar erstatning. Implantater anvendes ofte som alternativ til bro eller protese og er særligt fordelagtige, når nabotænderne er sunde og ikke ønskes slebet.
▼ Gør det ondt at få et tandimplantat?
Nej, det gør ikke ondt. Selve implantatbehandlingen udføres i lokalbedøvelse og er derfor smertefri. Efter indgrebet kan der forekomme ømhed eller let hævelse, hvilket er normalt og som regel kan behandles med almindelig smertestillende medicin.
▼ Hvor lang tid tager en implantatbehandling?
En implantatbehandling foregår typisk over flere trin og strækker sig derfor ofte over flere måneder:
- Indsættelse af implantatet
Implantatet indsættes i kæbeknoglen ved et kirurgisk indgreb. - Helingsperiode
Herefter følger en helingsperiode, hvor implantatet vokser fast i knoglen. - Montering af tandkrone
Når helingen er afsluttet, monteres den endelige tandkrone. - Samlet behandlingstid
Tidsforløbet varierer fra person til person og planlægges individuelt.
▼ Hvor længe holder et tandimplantat?
Tandimplantater er en meget langtidsholdbar løsning. Med god mundhygiejne og regelmæssige tandlægekontroller kan et implantat holde i mange år – ofte resten af livet. Implantater kræver dog samme pleje som egne tænder for at opnå det bedste resultat.